Silkeborg-Voel banket i første kvartfinale
Pigerne fra Silkeborg-Voel fik ikke den ønskede start på slutspillet, med et nederlag på 24-35 til gæsterne Team Tvis Holstebro.
Begge hold skulle lige i gang efter landsholdspausen, men gæsterne kom hurtigt op i et højt tempo og holdt det hele vejen gennem første halvleg.
Ved pausen var Silkeborg-Voel bagud med 7-17, og selvom modstanderen skruede lidt ned for det hårde tempo i anden halvleg, udbyggede de føringen til hele 11 mål med slutresultatet 24-35.
Torsdag den 2. april er der returopgør i Holstebro, men vores piger skal altså hive en ordentlig sejr hjem, hvis de skal i semifinalen.
Det er Team Tvis Holstebro, der har valgt, at de to hold skulle mødes i kvartfinalerne.
Kampen havde 1806 tilskuere, hvilket var sæsonrekord.