Foto: Silkeborg Foto 2015

Silkeborg-Voel spiller første kvartfinale i aften

I aften tager pigerne fra Silkeborg-Voel mod Team Tvis Holstebro i den første af kvartfinalerne om Danmarksmesterskabet.

Ifølge bookmakerne er Team Tvis Holstebro favoritter, selvom Silkeborg-Voel vandt ved deres seneste møde.

Det var i grundspillets sidste kamp, hvor Silkeborg-Voel vandt med fire mål.

- Vi glæder os til at skulle spiller kvartfinaler, hvor vi har alt at vinde og intet at tabe. Da vi mødte TTH i den seneste kamp, der vandt vi, men vi ved, at Team Tvis kommer med en helt anden tænding, når det hedder kvartfinale fremfor sidste puljekamp, siger cheftræner Jakob Andreasen.

Kampstart er klokken 19.30 i Jysk Arena.