Politiuniform Foto: www.politi.dk

Flasketyve på Signesminde Kro

Signesminde Kro ved Resdal fik i går stjålet mellem fire og otte ølkasser med tomme flasker.

Klokken 16.40 kørte en mand og en kvinde op til kroen og fyldte deres bil med ølkasserne og kørte hurtigt fra stedet igen.

De to var kørende i en Peugeot stationcar med registreringsnummer ZV 56 613. Bilen er meldt stjålet ved en anden lejlighed.

De to gerningsmænd beskrives som:
Mand, 30-35 år, 185 cm høj, almindelig af bygning. Han havde mørkt hår og var iført sort tøj.
Kvinde, 30-35 år, mørkt hår. Hun havde briller og var iført en sort jakke.

• Politiet har også modtaget anmeldelse om tyveri af to nummerplader fra en personbil, der holdt på Thorupgårdsvej i Voel mellem onsdag aften og torsdag morgen. ZP 30 134 hed nummerpladerne.

Hvis du ved noget i sagerne, kan du kontakte politiet på telefon 114.