Foto: Tvilum

Ministerbesøg på lokale virksomheder

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) besøger i dag to virksomheder i Silkeborg Kommune, Wila Maskinfabrik i Silkeborg og møbelfabrikken Tvilum i Fårvang.

Tvilums direktør Andrew Long siger til TV2 Østjylland, at han glæder sig til besøget.

Ifølge planen skal Henrik Sass Larsen præsenteres for Tvilums moderne produktionsudstyr, men der skal også tales infrastruktur.

Folketingsmedlem for socialdemokraterne, Thomas Jensen, der er fra Silkeborg, deltager også i rundvisningerne.