Regattaen ønsker penge til udvidelse

Silkeborg Ildfestregatta vil gerne være blandt danmarks mest besøgte arrangementer.

Derfor skal folkefesten udvides til seks dage i 2017 og økonomien skal følge med, det skriver mja.dk i dag.

Regattaformand Kurt Pedersen, så gerne, at Regattaen fik lige så mange kommunale støttekroner som Riverboat Jazz Festival gør.

Han siger til mja.dk, at hvis Regatten ikke får flere penge, så er det nødvendigt at skrue ned for festlighederne.

Tirsdag den 7. april skal Kurt Pedersen præsentere sine ønsker for økonomi- og erhvervsudvalget i Silkeborg Kommune.

Regattaforeningen har i øjeblikket en negativ egenkapital på 90.000 kroner og flere ubetalte regninger.

Regattaen modtager 300.000 kroner om året i støtte, mens Riverboat får 670.000 kroner.