Vidensbank skal kigge på it-muligheder

Der findes meget IT og mange tekniske løsninger, som kan hjælpe handicappede i deres hverdag.

Og der kommer hele tiden nye smarte løsninger til.

Derfor kan det være vanskeligt at få sig et overblik over hvilke teknologier, der er de rigtige til at løse de daglige udfordringer.

Men det problem skal løses med en ny vidensbank som Silkeborg Kommune sammen med 19 andre kommuner er ved udvikle.

Udover et overblik skal vidensbanken vise hvordan brugere og eksperter vurderer de IT-teknologier, som allerede findes – og hvad man kan opnå ved at bruge dem.

Silkeborg Kommune er allerede gået i gang – blandt andet har der netop været afholdt en workshop om emnet.