Nordskovvej må ikke krydse Remstrup Å

Silkeborg Kommune havde egentlig fået grønt lys af Naturstyrelsen til Nordskovvejen, men nu kommer der modstand fra uventet side.

Turistministeriet vil ikke tillade broen at krydse Remstrup Å, da det vil skade kano- og Hjejle-turismen voldsomt. Så alle de foreløbige forslag til linjeføringen skal nu smides væk.

Vejen skal i stedet føres langs Remstrup Å, gennem Indelukket og Gudenåens Camping.

- Nu skal vi i gang med at ekspropriere ejendommene langs Remstrup Å. For at holde udgifterne nede, bliver priserne fastsat efter ejendomsvurderinger fra finanskrisen, siger Frank Borch-Olsen, der er formand Vej- og Trafikudvalget.

Ved Brassø vil vejen blive ført over på den anden side, hvor den vil krydse Sejsvej og gå nord om Sindbjerg og Stoubjerg til Borgdalsvej.

Den nye linjeføring betyder, at Århusvej ikke lukker alligevel.

(Opdatering: Denne historie er naturligvis en aprilsnar.)

[caption id="attachment_4305" align="alignleft" width="615"]Udkast til Udkast til den nye linjeføring.[/caption]