Stadion får tilført millioner til tag

Lars Larsen har givet et tilbud, som ingen kan sige nej til. Han vil gerne investere langt mere i et nyt stadion, end han hidtil har givet tilsagn om.

I stedet for 10 millioner kroner, vil Lars Larsen nu skyde 250 millioner kroner i grønt græs, stadionpølser og plastikstole.

- Silkeborg skal konkurrere med Parken og Boxen, når det handler om at trække store navne til byen. Derfor er det også en betingelse, at der kommer tag på det nye stadion, siger Lars Larsen.

Taget er ikke det eneste krav, der følger med de mange penge. De næste ti år skal alle SIF-spillere tage navnet ”Jysk” som mellemnavn.

Ledelsen i Silkeborg IF Invest A/S har allerede taget den gode nyhed til sig.

- Vi ligger i forhandling med AC/DC og U2 om et brag af en åbningskoncert, siger Kent Madsen, der er direktør i SIF Invest.

(Opdatering: Denne historie er naturligvis en aprilsnar.)