07. april 2015 - 07:26 Skriv kommentar
Silkeborgensere bliver ældre
Vi bliver ældre og ældre i Silkeborg – det fremgår af en analyse, som Silkeborg Kommune i samarbejde med Cowi har fået udarbejdet.
Prognosen viser befolkningsudviklingen frem til år 2028, og den viser at der i løbet af perioden bliver markant flere ældre over 65 år.
I dag har 3600 silkeborgensere fejret 80 års fødselsdag – og det tal bliver næsten fordoblet til 6.400 i 2028.
Antallet af personer, der er fyldt 65 år stiger også markant, men til gengæld er der udsigt til at der bor færre børn i Silkeborg om 13 år.
Ifølge prognosen vokser Silkeborgs befolkning fra de nuværende 90.000 til godt 98.000 i 2028.