Aqua mistede hver tiende gæst sidste år

Aqua Akvarium & Dyrepark fik ikke helt så mange besøgende sidste år sammenlignet med 2013. Omkring hver tiende gæst blev væk.

I alt besøgte knap 120.000 personer Aqua sidste år.

Ifølge mja.dk, peger direktør Knud Bundgaard på den gode sommer sidste år som årsag til det faldende besøgstal.

Selvom der var et fald i antallet af gæster, lykkedes det alligevel Aqua at komme ud af 2014 med et overskud på 82.000 kroner. Publikum brugte nemlig en smule flere penge, når de besøgte Aqua.

Knud Bundgaard forventer, at der kommer lige så mange gæster i år, som der gjorde sidste år, skriver mja.dk.