Friluftsbadet åbner på nedsat kraft

Friluftsbadet ved Svømmecenter Nordvest åbner til sommer på nedsat kraft. Det store bassin åbner, mens det lille forbliver lukket.

Kommunen har givet dispensation til at åbne det store bassin på trods af et nedslidt og underdimensioneret rensningsanlæg og nedslidte rør, der har været utætte næsten hver badesæson.

Der findes faste regler for, hvor meget vand, der som minimum skal behandles af rensningsanlægget. Det krav lever friluftsbadets anlæg ikke op til, så der gives dispensation til kun at behandle 88 procent af det krævede vand i timen.

Der følger også en række krav med i dispensationen.

Blandt andet skal der oftere udtages prøver af vandkvaliteten.

Svømmecenter Nordvest skal også selv finde pengene til at holde det store bassin åbent.

Hvis der kommer ekstra udgifter på grund brud på rørene eller de mange kontroller, så skal det normale budget kunne rumme dem. Budgettet får dog tilført 100.000 ekstra kroner til livreddere.

Friluftsbadets store bassin åbner mandag den 1. juni.