Dennis Flinta Foto: Ulla Myrhøj

SIF kunne ikke klare FCK

Det lykkedes ikke for vores hårdt kæmpende fodboldspillere i SIF at hente point mod FC København, der besøgte Mascot Park i går aftes.

FCK vandt kampen 4-0. Stillingen var 2-0 ved pausen.

SIF havde chancer – blandt andet måtte FCKs målmand strække helt ud og vippe et skud uden om mål med fingerspidserne i første halvleg ved stillingen 0-0. Var den bold gået ind, havde kampen måske set noget anderledes ud.

Kampen blev også præget af et grimt uheld, da Dennis Flinta forsøgte at prikke bolden fra FCKs Andreas Cornelius. Den manøvre brækkede københavnerens ankel, og han er færdig med fodbold de næste mange måneder.

Og med ni runder igen og 15 point op til OB over nedrykningsstregen, er SIF også færdige i Superligaen i denne omgang.

På fredag venter en ny svær kamp, når Silkeborg på udebane skal møde superligaens tophold, FC Midtjylland.