18-årig dømt for at trampe to i hovedet

En 18-årig mand fra Ikast er ved retten i Viborg blevet idømt tre måneders fængsel for en voldsepisode i Silkeborg, det skriver mja.dk.

Natten til den 1. november begik den 18-årige, sammen med flere andre, vold mod to unge mænd i Bios Gård.

Det lykkedes ikke politiet at finde frem til nogen af de andre gerningsmænd.

Volden opstod efter en diskussion om noget hash, og diskussionen endte med, at de to mænd lå på jorden, hvor de blev trampet i hovedet og fik flere spark på kroppen og i hovedet.

Ifølge mja.dk., fik det ene offer et kæbebrud og flækkede en tand ved episoden.

Voldsmanden skal nu tre måneder i fængsel og betale 2660 kroner i erstatning.