Politiuniform Foto: www.politi.dk

Døgnrapport: Hash-bilist og indbrud

Politiet var blandt andet ude til et indbrud i en landejendom i går, og så fangede de en hash-bilist.

• I går klokken 17.10 standsede politiet en 27-årig mandlig bilist på Lærkevej i Fårvang. Betjentene vurderede, at manden var påvirket, så de testede ham med narkometer. Det gav udslag for hash, så han blev sigtet og taget med til en blodprøve.

• I løbet af en arbejdsdag i går blev en landejendom på Sangildvej ved Knudstrup udsat for indbrud. Mellem klokken 06.45 og 17.00 blev bryggersdøren sparket op og tyven gennemrodede huset. Der blev stjålet et tv, et maleri, en keramikvase og nogle få smykker.

• På Arendalsvej mistede en Toyota Aygo tirsdag aften nummerpladerne, mens den holdt ved Gødvad-Hallen. ZJ 46 254 hedder nummerpladerne, der blev stjålet fra bilen.

• En Peugeot 106 fik samme tur mellem søndag og onsdag eftermiddag, mens den holdt på Resedavej. Her blev begge nummerplader med registreringsnummer XN 52 051 stjålet.

Har du set noget fra indbruddet eller nummerpladetyverierne, kan du kontakte politiet på telefon 114.