Fængsel Genrebillede.

En god løsladelse begynder tidligt

Når en silkeborgenser løslades fra fængsel, skal der mere end en busbillet med i rygsækken. Derfor deltager Silkeborg Kommune i samarbejdet "God løsladelse".

Samarbejdet mellem Kommunen og Kriminalforsorgen begynder tre måneder før løsladelsen og fokuserer på flere punkter.

En helt fast køreplan skal gøre det nemmere at hjælpe den den kommende løsladte borger med bolig, forsørgelse og eventuel behandling af misbrug. Og så skal der være fokus på både fysisk og psykisk helbred.

Ved at følge køreplanen, skulle den løsladte gerne få en systematisk sagsbehandling og bedre mulighed for at undgå ny kriminalitet.

97 af landets 98 kommuner er med i samarbejdet. Norddjurs Kommune står foreløbig udenfor.