Nikolaj Øris udtaget til landsholdet Foto: Ole Mørk, Midtjysk Foto

Tre BSV-spillere udtaget til landsholdet

Tre spillere fra BSV er med i den trup på 18 spillere, som håndboldlandstræner Gudmundur Gudmundsson har udtaget til på mandag den 27. april at møde op i træningslejren i Brøndby.

Træningslejren ligger umiddelbart forud for de to måske afgørende EM-kvalifikationskampe mod Hviderusland.

De tre fra Bjerringbro Silkeborg er fløjspilleren Stefan Hundstrup og bagspillerne Mads Christiansen og Nikolaj Øris Nielsen.

I forhold til den trup, der i januar spillede VM i Qatar, må landstræneren se bort fra skadede Hans Lindberg og Michael Damgaard. Desuden holder Anders Eggert og Kasper Søndergaard pause fra landsholdet.

Gudmundur Gudmundssons 18-mandstrup ser således ud:

Målmænd:

Niklas Landin, Rhein-Neckar Löwen

Jannick Green, SC Magdeburg

Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt

Fløje:

Lasse Svan, SG Flensburg-Handewitt

Patrick Wiesmach, Team Tvis Holstebro

Casper Ulrich Mortensen, SønderjyskE

Stefan Hundstrup, Bjerringbro-Silkeborg

Streg:

Rene Toft Hansen, THW Kiel

Henrik Toft Hansen, HSV Hamburg

Jesper Nøddesbo, FC Barcelona

Bagspillere:

Rasmus Lauge Schmidt, THW Kiel

Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen

Mikkel Hansen, PSG Paris Handball

Nikolaj Markussen, Skjern Håndbold

Henrik Møllgaard, Skjern Håndbold

Bo Spellerberg, KIF Kolding København

Mads Christiansen, Bjerringbro-Silkeborg

Nikolaj Øris Nielsen, Bjerringbro-Silkeborg

Torsdag den 30. april møder landsholdet Hviderusland i Minsk, og returopgøret spilles i NRGi Arena i Aarhus lørdag den 2. maj