Foto: Region Midtjylland

Læge: Regionens tal virker forkerte

De tal, som regionens embedsmænd har brugt som baggrund for at foreslå massive besparelser på regionshospitalet Silkeborg, virker helt forkerte.

Det siger praktiserende læge i Silkeborg, Bruno Kæmsgaard til silkeborgnyt.dk.

Ifølge spareplanen blev der sidste år registreret 4.634 akutambulante besøg i tidsummet mellem klokken 08.00 og 16.00 på akutklinikken i Silkeborg. Det svarer til et gennemsnit på blot 12 om dagen.

Men ifølge Bruno Kæmsgaard er antallet af akutambulante besøg uden for det tidsrum – altså mellem klokken 16.00 og 08.00 –væsentligt højere, nemlig hele 69 dagligt.

Forskel på dag og nat

Det giver en døgngennemstrømning på akutklinikken i Silkeborg på 81 patienter – og ikke kun 12, som er det tal regionens embedsmænd bruger som udgangspunkt for at nedlægge akutklinikken på vores sygehus.

I beskrivelsen af besparelserne, fremgår det i et skema, at akutklinikken i hele 2014 havde 4.634 patienter, hvor det reelle tal altså er 29.819 patienter.

Formelt er regionens tal ikke forkerte. Det fremgår bare ikke af skemaet, at tallene kun dækker tidsrummet 8.00 til 16.00.

skema

Se hele spareplanen her: Spareplan

Lyt til interviewet med praktiserende læge Bruno Kæmsgaard.

[audio mp3="http://silkeborgnyt.dk/wp-content/uploads/2015/04/280415_borgermødelyd2.mp3"][/audio]