04. maj 2015 - 13:23 Skriv kommentar
Foto: www.politi.dk
Falsk ID koster plet på straffeattest
En ung mand blev natten til søndag sigtet for den forbrydelse, der hedder ’personfalsk’ – og han kan imødese en bøde og en plet på strafferegisteret.
Den unge mand forsøgte at komme ind på et værtshus ved at vise sygesikringbevis, men blev afvist da dørmanden godt kunne se, at han ikke var 18 år gammel.
Efter noget tid kommer den unge mand igen, og har denne gang pludselig et kørekort at fremvise.
Det viste sig dog, at det var lånt til ham af en anden person – og den person er faktisk også kommet i fedtefadet.
Bøden for ’personfalsk’ er 1.000 kroner – og manden, der har lånt sit kørekort til en, der bruger det som legitimation, får også en bøde på 1.000 kroner.