Foto: Silkeborg IF Invest

SIF spillede uafgjort i reservekamp

I går spillede SIFs reservehold en kamp i slutspillet om Danmarksmesterskabet.

Kampen var på hjemmebane mod Aab’s reserver – og kampen endte 1-1.

Selvom de ikke er reserver spillede både Christian Sørensen og Adeola Runsewe med i kampen – og det var netop Runsewe, der scoredes Silkeborgs ene mål efter 58 minutter.

Dermed udlignede han det mål, som Aab havde scoret et par minutter efter pausen.

Christian Sørensen sendte bolden i mål fem minutter før tid, men målet blev annulleret for offside.

Resultatet efterlader SIF med seks point efter syv kampe – og vi ligger desværre sidst i slutspilspulje 1 med syv point op til FC Nordsjælland på førstepladsen.