06. maj 2015 - 09:34 Skriv kommentar
Brandøvelse: Stor udrykning i morges
Hvis du her til morgen har set adskillige brandbiler og ambulancer køre mod Silkeborg Højskole, så er der ingen grund til alarm.
Silkeborg Brand & Redning holder brandøvelse ved højskolen på Platanvej.
Brandfolk og ambulancepersonale træner færdselsuheld med en fastklemt person og samtidig brandfare.
Øvelsen begyndte klokken 08.37 med en stor udrykning og varer frem til middagstid, oplyser Brand & Redning.