06. maj 2015 - 07:18 Skriv kommentar
Foto: Silkeborg Foto 2015
Silkeborg-Voel fik sidste sejr før sommer
Pigerne fra Silkeborg-Voel KVUM spillede i går aftes ligaholdets sidste kamp i denne sæson.
Det var en kamp i landspokalturneringen mod AGF, som netop er rykket ned i 3. division.
Og selvom de århusianske piger ydede god modstand, og i pausen kun var bagud med tre mål, var det tydeligt men efter pausen hvem der var de stærkeste.
Vores piger vandt 29-17 efter en føring ved pausen på 13-10.
Simone Böhme sluttede sine tre år i den grønne trøje af med at blive topscorer med otte scoringer. Camilla Maibom fulgte godt efter med syv mål.
Holdet er nu klar til ottendelsfinalerne, som spilles sidst i august måned.