Kim Poulsen Foto: Ulla Myrhøj

Cheftræner: SIF skal tilbage med det samme

I weekenden stod det fast, at SIF end ikke i de mest teoretiske scenarier kan forblive i Superligaen – nu står den på 1. division.

Men ikke længe. Står det til træner Kim Poulsen skal SIF ikke være i 1. division i mere end en enkelt sæson.

Han siger til mja.dk at nu tages der udgangspunkt i realiteterne, og de er, at vi skal en omvej omkring 1. division til målet, for vores ambition er hurtigst muligt at vende tilbage til Superligaen, og med det mener jeg til næste sæson.

Derfor er de sidste fem kampe i Superligaen ikke ligegyldige, for de skal bruges til at jagte succesoplevelser.

Så man kan sige, at slutningen på tilværelsen i Superligaen samtidig bliver vores start på næste sæson, sagde SIF-træner Kim Poulsen til mja.dk.