Foto: Silkeborgif.com

SIFs reserver tæskede topholdet

SIFs Kasper Dolberg var på scoringslisten i går, da SIFs reserver stensikkert vandt over topholdet fra FC-Nordsjælland i kampen om Danmarksmesterskabet for reservehold.

4-1 endte kampen efter fremragende spil på Mascot Park – og selvom SIF stadig ligger sidst i slutspilspuljen, er gabet op til nummer 1 kun på fire point.

Foruden Kasper Dolberg, scorede Martin Svendsen en enkelt gang og Jeppe Illum to gange.

Efter en overdådig 1. halvleg, hvor SIF nærmest vadede i chancer og velgennemførte angreb, stod der 3-0. SIF misbrugte blandt andet et straffespark.

2. halvleg blev en smule mere afdæmpet, og kampen sluttede med en 4-1 sejr til SIF efter at FCN havde reduceret.

Se højdepunkter fra den flotte kamp herunder.

https://www.youtube.com/watch?v=MCZe3ljc7DY