Politiet efterforsker stålwires og cykler
En mand fra Silkeborg er kommet i fedtefadet og efterforskes nu af politiet, efter at han i en Facebook-gruppe har opfordret til livsfarligt hærværk.
I en lukket Facebook-gruppe skrev manden blandt andet at 'cykelbøller på mointanbikes, der ikke vil modtage en venlig henvendelse om at skrubbe ud af privat-ejede skove og lejede jagt-arealer stopper man kun med en stålwire spændt godt ud mellem to solide træer på tværs af cykelsporet - selvfølgelig ikke i en højde, hvor cyklisten kan komme alvorligt til skade - men i en halv til en hel meters penge over jorden'.
- På den baggrund opretter vi en sag og lader Anklagemyndigheden vurdere, om der kan blive tale om strafferetlig forfølgelse, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Kjeld Nedergaard til TV 2.
TV2 har talt med manden, som på trods af Facebookopdateringen afviser, at han selv har spændt stålwirer ud som beskrevet.
- Jeg er skovejer, og jeg har en holdning til mountainbikes. Derudover har jeg ikke yderligere kommentarer, siger manden til TV 2.