Foto: Hospitalsenhed Midt
Sygehus: 19.217 underskrifter er nu klar
19.217. Så mange personer har skrevet under på, at de vil bevare Regionshospitalet Silkeborg, selvom der skal spares næsten 700 millioner kroner på sygehusene i regionen.
Underskriftindsamlingen Red Silkeborg kørte i første omgang i en uge og de første underskrifter blev afleveret den 8. maj, men så blev høringsfristen pludselig forlænget.
Derfor blev underskriftindsamlingen også forlænget frem til den 18. maj.
Nu har initiativtager Henrik Johansen samlet de sidste protestunderskrifter og er klar til at aflevere dem til Region Midtjylland.
I alt er det blevet til 19.217 underskrifter - 16.670 af dem blev afleveret i første omgang.
- Jeg vil gerne sige et kæmpe tak til alle, der har skrevet under og til Niels Hald fra DynamID, der blandt andet har stået for alt det tekniske, siger initiativtageren Henrik Johansen.
De 2547 nye underskrifter bliver afleveret til Region Midtjylland i morgen.
Ugens mest læste historier
- Godt nyt til Regatta-gæsterne: Det bliver (måske) nemmere at komme hjem
- Dårligt nyt til en fjerdedel af boligejerne i Silkeborg Kommune: Rekordhøje regninger på vej til gaskunder
- Husejer kom hjem til opbrudt dør: Tyv sjal lamper og penge
- 62-årig fik besøg af politiet: Havde narko og ulovlige piller
- Fem mænd vakte mistanke i Lidl