20. maj 2015 - 10:16 Skriv kommentar
27-årig dømt for vold og narkohandel
Byretten har idømt en 27-årig silkeborgenser betinget fængsel og samfundstjeneste for blandt andet vold, indbrud og narkohandel.
Den 27-årige mand blev dømt for et indbrud i en villa på Sølystvej i 2012, hvor han stjal for 70.000 kroner, det skriver mja.dk.
Et års tid senere blev han taget i at sælge kokain og selv køre bil med narko i kroppen.
Endnu et år efter, i sommeren 2014, tæskede han og en 26-årig medskyldig en mand i nattelivet i Silkeborg.
Den 27-årige skulle have sparket offeret flere gange på kroppen, skriver mja.dk.
De kriminelle handlinger udløste otte måneders betinget fængsel, 100 timers samfundstjeneste og en tiårig frakendelse af kørekortet.