Fire hunulve: Hvalpe kan være på vej
For en lille måneds tid siden blev de første hunulve i Danmark dokumenteret. Nu har yderligere DNA-undersøgelser foretaget af Aarhus Universitet påvist, at der har været mindst fire forskellige hunulve på spil.
De fire hunulve er fundet i områderne Thy, Midtjylland og Sydjylland.
- De samme steder er der også fundet DNA-spor efter hanulve, så hermed er der basis for, at Danmark i denne sommer kan få de første dokumenterede ulvehvalpe, siger seniorforsker Liselotte Wesley Andersen.
Af hensyn til eventuel yngel vil forskerne ikke nærmere præcisere, hvor fundene er gjort.
Naturhistorisk Museum i Aarhus netop modtaget yderligere midler fra 15. Juni Fonden til ulveundersøgelser.
Pengene skal blandt andet gå til at opbygge et ulveregister i samarbejde med forskere fra Tyskland og Polen, hvor ulvene er indvandret fra.
Ugens mest læste historier
- Godt nyt til Regatta-gæsterne: Det bliver (måske) nemmere at komme hjem
- Dårligt nyt til en fjerdedel af boligejerne i Silkeborg Kommune: Rekordhøje regninger på vej til gaskunder
- Fem mænd vakte mistanke i Lidl
- Husejer kom hjem til opbrudt dør: Tyv sjal lamper og penge
- 62-årig fik besøg af politiet: Havde narko og ulovlige piller