Snart plads til børnene i Funder

Forældre i Funder behøver ikke køre ind til midtbyen, når de i fremtiden skal have deres barn i børnehave.

I dag er der mangel på børnehavepladser i Funder, så mange af børnene skal køres ind til midtbyen, det skriver mja.dk.

I går var der rejsegilde på Funder Børnehus, der skal stå færdigt om et halvt års tid og tage mod de første af 100 børn.

Om et par uger åbner Kommunen indskrivningen til den nye børnehave, der i fremtiden skal rumme alle børn i skoledistriktet Funder.

Hvis Funder oplever den vækst i fremtiden, som Kommunen forventer, så er der mulighed for at fordoble Børnehusets størrelse, det skriver mja.dk.