26. maj 2015 - 07:30 Skriv kommentar
Foto: Silkeborg Kommune
Udvidelse af Borgergade klar til indvielse
Udvidelsen af Borgergade mellem Nørretorv og Ansvej og ombygningen af krydset ved Kejlstrupvej er nu ved at være færdig.
På onsdag klipper formanden for Vej- og Trafikudvalget, Frank Borch-Olsen, snoren og indvier strækningen officielt.
Udvidelsen skulle gerne gøre det mere sikkert at være cyklist og fodgænger på strækningen.
Den nye firesporede udgave af Borgergade er første del af planerne om en mere glidende trafik i Midtbyen.
Udvidelsen skulle egentlig have været færdig før nytår, men trak ud på grund af stort ledningsarbejde.
Der mangler stadig et såkaldt slidlag – den øverste asfalt – på strækningen.