Foto: Ole Mørk, Midtjysk Foto

BSV vandt første bronzekamp sikkert

Bjerringbro-Silkeborg vandt den første bronzekamp mod Aalborg med cifrene 24-18 og har nu et fantastisk udgangspunkt for returkampen på søndag.

En godt fyldt Jysk Arena kunne nyde en kamp, hvor de lokale helte for det meste sad på spillet, men det var også en hård kamp med mange udvisninger til begge hold.

Det lykkedes gæsterne fra Aalborg at udligne to gange tidligt i kampen, men derfra stak BSV af og vandt 24-18.

Kampen kunne være endt bedre for BSV, men de sidste minutter bød på fire scoringer i træk for gæsterne.

Nu skal Aalborg hente en føring på seks mål, hvis ikke bronzemedaljerne skal med til Silkeborg.

Returkampen spilles søndag kl. 15.00 i Aalborg.