Spritbilist taget med kæmpe-promille

Politiet standsede fredag aften en spritbilist på med en promille, der var langt over det tilladte.

Den 68-årige mand blev standset i sin bil klokken 22.55 på Århusvej og bedt om at blæse i politiets alkometer.

Promillen var så høj, at betjentene lavede en såkaldt administrativ inddragelse af førerens kørekort. Det vil sige, at de tog kørekortet med det samme. Så skal en dommer senere tage fastslå den endelige straf ud fra blodprøven.

- Den var faktisk så høj, at vi også burde have taget bilen på stedet, siger Kenn Sølvkær Jensen fra politiet i Silkeborg.

Hvis en spritbilist bliver taget med en promille på mere end 2,0, kan retten konfiskere mandens bil.

Hvis politiets alkometer viser over 2,3, kan de vælge at beslaglægge den på stedet, fordi blodprøven sandsynligvis vil vise over 2,0 så. Politiets alkometer er ikke helt så præcist som en blodprøve, derfor skal promillen være højere, før betjentene beslaglægger bilen.