Telefon stjålet midt i opkald til far

Efter en bytur i Silkeborg, ville en 20-årig mand fra Hammel-egnen ringe efter sin far, men telefonen blev stjålet ud af hånden på ham.

Natten mellem lørdag og søndag sad den 20-årige mand på Torvet ved firetiden og var ved at ringe efter sin far.

Pludselig kom tre mænd gående hen til ham, tog hans telefon ud af hånden på ham og løb fra stedet.

De tre beskrives som mænd af anden etnisk herkomst, men ellers er der ingen beskrivelse. Telefonen var en Iphone 6.

Politiet behandler sagen som tyveri, ikke røveri.

Så du noget på Torvet den nat, kan du ringe til politiet på telefon 114.