Foto: Silkeborg Kommune

Valgmøde med fokus på handicappede

For personer med handicap handler Folketingsvalget om et samfund, hvor de kan leve selvstændigt og på lige fod med andre.

På torsdag kan du høre mere om den kamp, når Danske Handicaporganisationer holder valgmøde i Silkeborg.

Foreningen vil gerne have et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap. Som det er i dag, gælder forbuddet kun på arbejdsmarkedet og lever derfor ikke op til FN's anbefalinger.

Det er et af emnerne, som otte lokale folketingskandidater skal debattere. Der skal også tales om en langsigtet handicappolitisk plan, og så bliver der mulighed for at stille spørgsmål eller debattere med de lokale kandidater.

Det hele foregår torsdag aften i Medborgerhuset fra klokken 18.30.

Følgende kandidater kommer til valgmødet:
Thomas Jensen, Socialdemokraterne
Jakob Sølvhøj, Enhedslisten
Jens Ove Kjeldsen, Kristendemokraterne
Jette Philipsen, Det Konservative Folkeparti
Peter Pedersen, Dansk Folkeparti
René Gade, Alternativet
Sanne Bjørn, Radikale Venstre
Steen Gade, Socialistisk Folkeparti