Foto: Silkeborg Kommune
Advarsel: Badning i Thorsø frarådes
De seneste dage er forekomsten af blågrønalger i Thorsø blevet så massiv, at Silkeborg Kommune har besluttet at advare mod badning i søen.
Der er i øjeblikket opsat et skilt ved Thorsøbadet med oplysning om, at badning frarådes. Kommunen følger algerne, og når situationen forbedres, bliver skiltet fjernet.
Kontakt med blågrønalger kan give hudgener, og hvis algerne indtages i større mængder, kan det give hovedpine, kvalme og diarré og i værste fald være dødelig. Algerne kan producere et giftstof, og det er uforudsigeligt, hvornår de giftige eller ugiftige.
Algerne kommer, fordi der er rigeligt med næringsstoffer i søen. Kommunen arbejder på at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Blandt andet har Silkeborg Forsyning planlagt at kloakere sommerhusområdet Vesterlund.
Blågrønalger kan give en uindbydende, grøn belægning på vandoverfladen og gøre vandet uigennemsigtigt.
Silkeborg Kommune har lavet følgende baderåd:
• Undgå at lade børn og hunde komme til at drikke af vandet
• Vil du bade, så tjek, om algerne er væk ved et af de andre badesteder eller vent, til du er vadet ud over bræmmen. Benyt broerne.
• Når du står i vand til dine knæ'r og ikke kan se dine tæ'r, så lad vær’.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Godt nyt til Regatta-gæsterne: Det bliver (måske) nemmere at komme hjem
- 19-årig bilist anholdt: Påvirket af narkotika
- Dårligt nyt til en fjerdedel af boligejerne i Silkeborg Kommune: Rekordhøje regninger på vej til gaskunder
- 33-årig fængslet i drabssagen fra Langelinie
- Husejer kom hjem til opbrudt dør: Tyv sjal lamper og penge
Fem seneste historier