Underskud igen hos Bilernes Hus

Der kom også røde tal på bundlinien i Bilernes Hus i 2014.

Ifølge mja.dk blev tabet før skat 13,7 millioner kroner.

Siden sidste sommer har bilhusets ledelse arbejdet på at ændre situationen med de årligt tilbagevendende millionunderskud.

En ny direktør blev ansat sidste år – og for et halvt år siden blev Jesper Haugaard tilknyttet som ny bestyrelsesformand.

Sidstnævnte siger til mja.dk, at det aktuelle underskud til dels skyldes at det er omkostningskrævende at lave en turn-around, hvor regningerne fra revisorer, advokater og konsulenter, i en periode bliver større.

Men den største del af underskudet kommer ifølge bilhusets ledelse efter en markant nedskrivning af varelageret.