78-årig knallertfører dømt for uheld

En 78-årig kvinde er blevet dømt for at køre over for rødt lys på sin knallert og dermed være årsag til et færdselsuheld, det skriver mja.dk.

Forbrydelsen skete i begyndelsen af december sidste år, hvor hun stødte sammen med en bil i krydset Nørrevænget og Viborgvej.

Kvinden forklarede i retten, at der ikke var rødt lys endnu – og at hun mente, at hun lige kunne nå over inden signalet skiftede.

Men den historie blev modsagt af vidner, og dommeren valgte at idømme kvinden en bøde på 1.000 kroner og en betinget fratagelse af førerretten til en lille knallert.