Foto: Google Maps

Salg af Trianglens Pølsevogn droppet

René Kristensen har ejet Trianglens Pølsevogn i syv år, og det var egentlig meningen, at den skulle sælges, men nu er handlen faldet igennem.

Malene Snedker, der har Malenes Pølsevogn i Virklund, og Brian Pedersen, der har Pølsemageriet ved Grauballe skulle egentlig have overtaget. Det kom frem tidligere på året, skriver mja.dk.

Det er forhandlingerne om parkeringspladser ved Trianglens Pølsevogn, der har sat en stopper for handlen.

De mulige købere ønskede kortere parkeringstid på de ti parkeringspladser ved siden af pølsevognen, men det har ikke været muligt at få en aftale med p-pladsernes ejer, Jørgen Trosborg, der tidligere ejede pølsevognen også.

Hvis makkerparret Malene Snedker og Brian Pedersen skulle overtage, ville de have 30 minutters parkering i stedet for to timer, så omsætningen kunne øges, det skriver mja.dk.