Foto: Hospitalsenhed Midt

Regionshospitalet er en Laban

Laban-prisen blev i dag overrakt i Kedelhuset, og vinderen blev Regionshospitalet Silkeborg.

Laban-prisen skulle i år gå til en virksomhed, der har noget at prale af og som hænger godt sammen med Silkeborg.

De kriterier, må man sige, passer godt på sygehuset, der har fået Silkeborg på behandler-landkortet og som hele byen kæmper for, når Regionen truer med nedskæringer.

Der var i alt otte nominerede virksomheder til prisen, Regionshospitalet Silkeborg, Museum Jorn, Geo Partner, Dacapo Stainless, Buksecompagniet, Herm. Rasmussen, V2 Tobacco og Din Radio 8600.

Laban-prisen bestod af en skulptur af den amerikanske kunstner Greg Quale og 25.000 kroner. Prisen uddeles af Laban Arkitekter, Nordea og Midtjyllands Avis.

Labanprisen_Steen_Vindum