Politibil Foto: www.politi.dk

Tricktyv tog 10.000 kroner fra 62-årig

En udenlandsk tricktyv havde i går held til at stjæle 10.000 kroner fra en behjælpelig kvinde.

Klokken 14.40 stod en 62-årig kvinde fra Them ved p-billetautomaten i Bios Gård, da hun blev kontaktet af en engelsktalende mand.

Manden havde en 20'er og ville gerne veksle til to 10'ere.

Den 62-årige kvinde ville gerne hjælpe, så hun åbnede sin pung.

Den vekslende mand skabte forvirring, og pludselig var han væk igen. Det samme var tre 1000-kronesedler og fjorten 500-kronesedler fra kvindens pung. 10.000 kroner i alt.

Manden, der kontaktede kvinden, beskrives som cirka 45 år, han var af sydeuropæisk udseende, 180 cm høj, almindelig af bygning og talte dårligt engelsk.

Manden blev set gå ad Vestergade med en ung kvinde med langt, lyst hår.

Har du set ham i Bios Gård eller Vestergade, skal du ringe til politiet på telefon 114.