Genrefoto
To færdselsuheld på Ringvejen
En 32-årig bilist holdt søndag eftermiddag på Vestre Ringvej og ventede på at svinge til venstre, da hun blev påkørt.
Klokken 17.41 kom en 47-årig mandlig bilist kørende ad Vestre Ringvej, da der pludselig holdt en bil foran ham og blinkede til venstre.
Manden nåede ikke at se den i tide, så han påkørte bilen, der blev ført af en 32-årig kvinde fra Risskov.
Ingen af de to førere kom noget til ved uheldet, men en 39-årig passager i den holdende bil kom lettere til skade.
Tre biler i sammenstød
En times tid forinden var tre biler involveret i et harmonikasammenstød på Østre Ringvej.
Klokken 16.23 overså en 18-årig mandlig bilist, at den tætte trafik holdt stille, så han bragede op bag i den forankørende bil, der blev ført af en 29-årig kvinde.
Hendes bil blev skubbet frem, så den ramte en 49-årig kvindes bil. Hun klagede bagefter over smerter i nakken og blev kørt til skadestuen i Viborg.