Foto: www.politi.dk

Indbrud i forbindelse med brand

Politiet ved stadig ikke hvem der sidst på aftenen i fredags satte ild til et cykelskur på Resenbro Skole.

Brand og Redning blev tilkaldt, men ilden havde nået at brede sig til to skurvogne og en container, der stod på den anden side af et hegn.

Nu oplyser politiet ifølge mja.dk, at der samme aften som branden også var blevet brudt ind i en tredie skurvogn på stedet. En rude er knust, og nogen har tilsyneladende været inde i vognen.

Hvis du ved hvem der har været inde i skurvognen eller hvem der satte ild til cykelskuret, vil poltiiet meget gerne høre fra dig. Ring til politiet på 114.