Silkeborg får ny kommunaldirektør

Silkeborg skal have en ny topchef – den nuværende kommunaldirektør i Herning Kommune, Lone Lyrskov, skifter den 1. august til silkeborg Kommune, hvor hun afløser ordførernde direktør Jann Hansen.

46-årige Lone Lyrskov blev valgt i et stærkt ansøgerfelt med 12 kandidater til jobbet. Hun har ti års erfaring som topleder – heraf de sidste tre år som kommunaldirektør i Herning og før det seks år som kommunaldirektør i Glostrup.

- Hun har rådgivet borgmestre og byråd. Hun har formidlet og implementeret politiske beslutninger, og så har hun en ledelsesstil, baseret på tillid og åbenhed, som passer rigtig godt ind i kulturen i Silkeborg Kommune, og jeg glæder mig meget til samarbejdet med Lone Lyrskov”, siger borgmester Steen Vindum.

Lone Lyrskov er opvokset i Herning, men har i en periode på ti år boet i Hvinningdal med sin familie.

Hun afløser Jann Hansen, som har været direktør i Silkeborg Kommune siden 1993 og ordførende direktør siden 2005. Efter eget ønske bliver Jann Hansen Silkeborg Kommunes første direktør med særligt fokus på vækst og udvikling.