Stadig stor tilfredshed med Borgerservice

Ni ud af ti borgere er tilfredse med den service, de får, når de henvender sig i Silkeborg Kommunes Borgerservice.

Det er konklusionen på den seneste tilfredshedsundersøgelse, hvor borgere, der besøgte Borgerservice i uge 20, 21 og 22, blev spurgt om deres oplevelse af servicen.

Det skriver kommunen i en pressemeddelse.

Undersøgelsen foregik på den måde, at borgerne ved udgangen kunne vælge mellem fem forskellige smileys – fra meget sur til meget glad – og blev opfordret til at trykke på den, der svarede til deres oplevelse.

Den høje tilfredshed følger niveauet fra de seneste års tilfredsundersøgelser, og det glæder Tina Villumsen, der er leder af Borgerservice.

” Det er højsæson for pas, og samtidig har vi skullet genberegne alle sager om gensidig forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere, siger hun.

Kun 6 % af de borgere, der har svaret på undersøgelsen, er utilfredse – heraf langt de fleste, fordi de oplevede, at ventetiden var for lang.