Kamp til det sidste om otte senge

I dag onsdag skal Regionsrådet formelt beslutte det forlig, der mandag aften blev indgået omkring besparelserne på sygehusområdet.

Inden underskrifterne bliver sat, vil gruppen Sygehusinitiativet til udvikling af Regionshospitalet Silkeborg gør hvad den kan, for at redde de otte sengepladser, som ifølge spareplanen skal flytte fra Silkeborg til Viborg.

Med i gruppen er Rune Dreier Kristensen, som også er medlem af byrådet for Socialdemokraterne. Han siger til TV2 Østjylland, at han ikke synes det giver god mening, at patienterne skal transporteres til Viborg, når de lige så godt kunne blive indlagt i Silkeborg.

- De kan blive behandlet lige så godt her, som på et hvert andet hospital, siger han.

Sygehusinitiativet til udvikling af Regionshospitalet Silkeborg har i denne omgang kæmpet hårdt for at undgå for mange besparelser i Silkeborg – og det arbejde fortsætter altså indtil underskrifterne skal sættes på spareaftalen senere i dag onsdag.