Foto: Region Midtjylland
Alvorlig kvæstet i ulykke med traktor
Den arbejdsulykke, der i går eftermiddags skete i skovområdet Lovdal syd for Virklund, skete da føreren af en traktor blev klemt fast, da traktoren væltede.
Ulykken skete på Horsbjergvej i går kort efter klokken 14, hvor den tilskadekomne kørte en traktor efterspændt med en sættevogn fyldt med flis.
- Traktoren kom i slinger og væltede om på venstre side, så førerens brystkasse kom i klemme mellem styrehuset og jorden, forklarer Ken Sølvkær fra Silkeborg Politi.
Den tilskadekomne, som er en 58-årig mand fra Ulfborg, var uden bevidsthed, da han blev transporteret til hospitalet i Aarhus med en ambulance.
Der var tilkaldt en helikopter, men man fordi redningsmandskabet skulle arbejde på manden under transporten, blev han kørt med en ambulance til Aarhus.
Uheldet betragtes som en arbejdsulykke og ikke et færdselsuheld, da den skete i forbindelse med noget skovarbejde på en privat skovvej. Arbejdstilsynet blev tilkaldt med det samme, og har været på besøg på stedet. Silkeborg Politi kan dog endnu ikke sige noget om, hvorvidt nogle sikkerhedsregler er blevet overtrådt eller ej.
Der er heller ikke endnu kommet nyt om mandens tilstand.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Godt nyt til Regatta-gæsterne: Det bliver (måske) nemmere at komme hjem
- 19-årig bilist anholdt: Påvirket af narkotika
- Dårligt nyt til en fjerdedel af boligejerne i Silkeborg Kommune: Rekordhøje regninger på vej til gaskunder
- 33-årig fængslet i drabssagen fra Langelinie
- Husejer kom hjem til opbrudt dør: Tyv sjal lamper og penge
Fem seneste historier