Foto: Hospitalsenhed Midt

Spareplan koster arbejdspladser

Selvom besparelserne på Regionshospitalet Silkeborg ikke blev så voldsomme som først frygtet, skal der jo alligevel spares.

Og den spareplan der er vedtaget betyder, at der skal skæres 50 fuldsttidsstillinger alene på Diagnostisk Center.

Det oplyser fællestillidsrepræsentant Lotte Christensen ifølge mja.dk.

Andre steder på hospitalet skal der desuden spares yderligere 10-15 stillinger væk – så det bliver op ad bakke endnu en gang for personalet, som allerede har været dygtig til at effektivisere, siger Lotte Christensen til netavisen.

Hun siger også at personalet på hospitalet snart trænger til arbejdsro.

- Så vi kan koncentrere os om at passe vores patienter, siger Lotte Christensen til mja.dk.