Vesterlund kede af at blive hængt ud

Silkeborg Kommunes miljøafdeling har tidligere på måneden peget på, at dårlig kloakering i sommerhusområdet bærer et stort ansvar for den tilbagevendende algeforurening.

Der er ifølge formanden for Vesterlund Grundejerforening Else Marie Larsen ikke forkert.

Hun siger til mja.dk, at der er et problem med udledning af næringstoffer fra sommerhusområdet – men at beboerne flere gange siden 2011 forgæves har rettet henvendelse til Silkeborg Kommunes miljøafdeling og spurgt til en tidsplan for kloakeringen.

- Vi er lige så kede af algeforureningen i Thorsø som alle andre, og vi vil gerne gøre noget ved problemet. Det kunne man godt anerkende, i stedet for at hænge os ud som de store miljøsyndere, siger hun til mja.dk.