Knytnæve

Politiet søger vidner til vold

Natten til søndag udbrød der et slagsmål på Tværgade, og politiet efterlyser vidner der overværede episoden.

Ifølge mja.dk ringede en mand 112 klokken 05.19, og fortalte at en anden mand var kommet til skade efter et slagsmål på Tværgade ude for Cafe Humlechok.

Offeret var en 28-årig mand fra Silkeborg, som blev kørt med ambulance til hospitalet med brækket næse og en knust ansigtsknogle.

Ifølge politiet kan den 28-årige ikke huske noget fra voldsepisoden, - og derfor vil politiet gerne høre fra dig, hvis du ved hvad der skete.

Ring til politiet på 114.