SIFs U17 er pokalmestre
Med en sejr på 3-1 i pokalfinalen over Brøndby kan SIFs U17 Liga-hold kald sig danske pokalmestre.
Sejren over Brøndby på Farum Park i Nordsjælland blev på 3-1 – og det blev dermed drengenes flotte afsked med træner Anders Veller, der efter sommerferien skifter til jobbet som A+ træner i SIF.
Nu skal U17-holdet overtages af Jesper Mikkelsen.
Målene blev scoret på gode tidspunkter, og i 2. havleg var SIF-drengene gode på bolden, hvilket gav lluft i dueller og løb. Magnus Matsson var banens bedste spiller, mens den nyudtagne U17-landsholdsspiller Jeppe Okkels blev kåret som pokalfighter - og fik 10 kasser Faxe Kondi som synligt bevis.
- Drengene er piv-glade og vi er afgjort fortjente vindere af pokalturneringen. Vi er stolte af drengene, som nu går på en velfortjent ferie med masser af format, vilje og overskud i bagagen, siger træner Anders Veller.