29. juni 2015 - 10:26 Skriv kommentar
Foto: www.politi.dk
Stjal 12.000 kroner fra 76-årig
Politiet opfordrer folk til at være meget opmærksomme på, at man sørger for at skjule pinkoden til sit kort, når man køber ind i butikkerne, eller hæver kontanter i en automat.
Politiet fortæller at en 76-årig mand i torsdags fik lænset sin konto efter at det lykkedes en udenlandsk udseende mand at aflure koden til hans kort mens han handlede ind i Føtex.
Efterfølgende er kortet blevet stjålet fra ham, og ukendte gerningsmænd har hævet 12.000 kroner i Jyske Banks hæveautomat.
Ifølge mja.dk blev den 76-årige ringet op af Jyske Bank, der var blevet mistænkelige. Der er ikke noget nærmere signalement af den mand, der kontaktede den 76-årige.
Ved du noget, så ring til politiet på 114.